Syntese Mediabuying

Mediebureau med kærlighed og tal. Dette er vores blog på Tumblr.

Posts tagged medier

4 notes

7 Gode Råd: Hvorfor Virksomheden Skal Være Til Stede på (Sociale) Medier

Godt Nytår. Nyt år! Ny tid!

Markedet er i opbrud. Det vil have indsigt, indlevelse og vide at I, som virksomhed, værdsætter dem som forbrugere.

Det hele handler om markedet. Markedet som består af mennesker, forbrugere, individer. Hvad gør de og hvad ønsker de af dig som virksomhed?

Her kommer mine, subjektive og uvidenskabelige, syv råd om hvorfor du, som virksomhed, skal være til stede på sociale medier som virksomhed. De er baseret på mine erfaringer som bruger og modtager af virksomheders budskaber.

7. Tranparens: Forbrugeren skal have mulighed for at lære jeres virksomhed bedre at kende. Ikke via telefon og website men ved at observere jeres handlinger og udtalelser i alle kanaler. Opgiv kontrollen, I har den ikke mere.

6. Vær Til Stede: Virksomheden skal være hvor forbrugeren er. Hvis forbrugeren bruger det meste af sin tid på Facebook eller Twitter er det jeres ansvar at være til stede så de kan følge jer. No strings attached. I giver, de tager.

5. Lyt, Lyt, Lyt: Folk klager nødvendigvis ikke længere direkte til virksomheden hvis de har følt sig dårligt behandlet. De laver en YouTube video, blogger eller opdaterer deres Facebook med problemet. Hvis du ikke er til stede i kanalerne, har du nærmest ingen chance for at gribe ind i tide og afhjælpe en potentiel PR-tsunami. Lav dine egne fokusgrupper, spørg dine kunder direkte, få uspoleret information.

4. Skab En Stamme. Lad forbrugeren bryste sig med at de er “fan” af dit produkt. Lad dem samles om dit produkt og lad dem tale frit. 1.000 mennesker med kærlighed til dit produkt kan gøre mere for dit salg og kendskab end du aner.

3. Vis Respekt. Vis at du respekterer dine kunders vaner og at du accepterer den nye virkelighed. Ingen kan længere “tvinge” en kunde til at kun få sin info fra et website eller en salgsrepræsentant 9-17. Det er nu et 24-timers spil. Vis at du har forstået markedets nye regler.

2. Bliv Klogere. Der er ingen regler her. Ingen segmenter. Ingen konkret uddannelse du kan tage for at komme tættere på dette. Markedet er i konstant forandring. Det som er det vigtigste i dag kan have ændret sig om en måned. Kun ved at være med i forandringen kan din virksomhed vide hvor der sker hvad.

Og grund nummer 1 hvorfor I skal bruge sociale medier som virksomhed:

1. Vær Interesserede. Ikke Interessante. Og vis verden at I er det. Lad det være dit 2010 mantra.

Når Pepsi Co. for nyligt valgte at flytte et budget på $ 20 millioner fra traditionelle push medier til en kampagne på sociale medier er det fordi de har mærket vindretningen.

Lad mig understrege at at ovenstående ikke betyder at virksomheder skal være på samtlige medier, hele tiden, altid, men at I, som det mindste, bør undersøge hvor jeres målgruppe færdes og tage stilling til om du vil udvide samtalen og gøre jeres virksomhed “findable” og åben for dialog - også dybt nede i nettet.

Godt Nytår.

Hold dig interesseret. Vi kan mærke om du virkelig er det.

Joackim Penti, 2010

Filed under sociale medier medier 2010 gode råd virksomhed facebook

1 note

Mediebureau 3.0 - Eller Hvad Man Skal Kalde Det.

Vi er et lille mediebureau og vi kunne vel sagtens være tilfredse med at have et website og vores effektive søgemaskineoptimering, men det handler jo ikke kun om at være tilfreds.

Vi har set verden ændre sig de seneste år fra Small is The New Big til Here Comes Everybody - og vi kan lide det.

Hvordan skulle vi fortsat kunne rådgive troværdigt om medier uden at kende de nyeste muligheder, de nye medier alle mennesker bruger på daglig basis? Uden selv at bruge dem? Det er en umulighed for os.

Derfor lægger vi også op til Ekstrem Transparens og vil være at finde de fleste steder. Vi vil ikke være alle steder, for det kan ingen, men vi vil være til stede hvor det giver mening. Hvor vores kunder og markedet kan finde os og gå i dialog på deres betingelser. Ikke vores.

Derfor kan du også finde os på Twitter hvor vi er i dialog med og hører markedet. Vi er på Facebook for at være at finde hvor flest danskere er og ikke mindst lære platformen bedre at kende. På Flickr deler vi vores billeder af medier og andre ting vi holder. I dag er vi også kommet på Vimeo hvor vil dele vores kunders TV-reklamer og forhåbentlig også lidt personlige videoer.

Lige nu møder du os på Tumblr hvor vi vil blogge, stille og roligt, om de emner vi gerne vil uddybe.

Som sagt prøver vi hvad vi kan for at lære alt det nye. Det går stærkt og det kræver tid at følge med.

Men “det mindste man kan gøre sig er umage”. (©®™ etc. IrmaUmwelt)

Vi er oprigtigt glade for hvis du vil følge os og sætter altid pris på feedback og dialog.

Filed under mediebureau mediabureau sociale medier medier reklame mediabureau